Anne Borgen
Partner, Peoplement
Anne sætter sig hurtigt ind i virksomhedens forretning og organisation, for i tilstrækkelig grad at kunne forstå, hvordan den konkrete stilling skal gøre en forskel uanset niveau i organisationen. De fleste stillinger, skal løse nogle konkrete udfordringer i virksomheden og måske endda bringe virksomheden i en ny ønsket retning.
Hun tænker tværfagligt og helhedsorienteret og sætter sine kombinerede kompetencer indenfor marketing/branding og HR ledelse i spil, hvilket kunden tydeligt mærker, når hun arbejder som konsulent på opgaven.
Anne bliver ofte brugt som sparringspartner, når fortroligheden og forståelsen for kunden er skabt – ofte efter et par rekrutteringer. Det har ført til lange kunderelationer i flere vækstvirksomheder, hvor nye og særlige kompetencer efterspørges, og hvor kulturen skal ændres i takt med, at organisationen kan følge med.
Anne har 8 års erfaring inden for B2B/B2C marketing som Marketing Manager og Marcoms Manager hos BEA Systems (Oracle), og MCI WorldCom UUNet (telco/ISP), som hun var med til at lancere i Danmark. Anne har i tidernes morgan også arbejdet med retail-marketing og forbrugerelektronik hos F Group. Senere kom hun ind som HR Manager i MACH/Syniverse, hvor særligt rekruttering blev omdrejningspunktet for at understøtte ledelse og udvikle organisationen.
I 2010 startede Anne som selvstændig konsulent inden for rekruttering og organisations- og lederudvikling. Virksomheden materialiserede sig til Peoplement med et skarpt teambaseret search koncept, hvor match mellem leder, kandidat og team er centralt. Search-opgaver har været på specialist- og mellemlederniveau inden for salg/marketing/digital/IT/RD/HR – fra store internationale- til mindre start-ups og vækstvirksomheder.
- HD(A)
- Cand. Merc HRM
- Certificeret i SHL, Predictive Index (PI), Facet5, Audition og ViewSuite 360