Vores ESG-politik & FN's Verdensmål
Hos Peoplement er mennesker kernen i alt, hvad vi gør, og vores arbejde har en direkte indvirkning på menneskers liv. At arbejde med mennesker kræver et stort ansvar, og det tager vi alvorligt. Vi har derfor udviklet en ESG-politik, der afspejler vores forpligtelse til at skabe en positiv indvirkning på samfundet, samtidig med at vi opretholder de højeste etiske standarder.
Professionelt ansvar
- Værdighed og respekt: Vi behandler alle med værdighed og respekt før, under og efter et rekrutteringsforløb. Det indebærer altid at give ordentlig og konstruktiv feedback til alle kandidater.
- Kundeforventninger: Vi forventer, at vores kunder opretholder de samme høje standarder for respekt og professionalisme, som vi selv praktiserer, for at skabe en kultur præget af gensidig respekt.
- Mangfoldighed og inklusion: Vi rådgiver og støtter aktivt vores kunder i at fremme mangfoldighed og inklusion i deres organisationer for at sikre lige muligheder for alle.
Samfundsansvar
- Videndeling: Vi deler vores ekspertise og indsigt med mennesker, der har brug for vejledning – uanset om det drejer sig om karriererådgivning, mentorskab eller støtte til at navigere på jobmarkedet.
- Økonomisk støtte: Vi donerer økonomisk til organisationer, der arbejder for at hjælpe udsatte grupper på kanten af arbejdsmarkedet.
Ledelsesansvar
- Datasikkerhed: Vi overholder relevant lovgivning om persondata strengt. Vores procedurer sikrer en tryg og etisk håndtering af information, så vi beskytter den tillid, kandidater og kunder viser os.
Miljøansvar
- Digitalisering: Vi arbejder med digitale processer for at minimere vores papirforbrug og reducere vores miljøaftryk gennem bæredygtige arbejdsgange.
Vi støtter FN's Verdensmål (SDG)
Vi vil være mere end blot et headhunting-bureau; vi vil bidrage til en positiv udvikling for både kunder, kandidater og samfundet. Vi støtter derfor aktivt op om FN’s Verdensmål, hvor særligt tre mål er centrale for vores arbejde:
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
Vi fremmer mangfoldighed og sikrer lige muligheder for alle kandidater, så de kan deltage fuldt ud på alle niveauer i organisationerne. Vi arbejder konsekvent med et bredt perspektiv og en objektiv tilgang, hvor vi præsenterer kandidater af forskelligt køn, alder og etnicitet. Vi udfordrer vores kunders vanetænkning, kommer med modige forslag og opfordrer proaktivt til intern forfremmelse i tråd med dette mål.
Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Vi støtter skabelsen af meningsfulde jobs, der fremmer både personlig og økonomisk udvikling. Vi arbejder for at finde det helt rigtige match, hvor kandidaten forstår rollen og forventningerne, og ser, hvordan de kan bidrage til virksomhedens succes og samtidig vokse personligt. Ligeledes rådgiver vi virksomhederne i, hvordan de bedst forløser den enkelte kandidats potentiale. Alle, der er i proces hos Peoplement, skal have en positiv og respektfuld oplevelse – også hvis de ikke får jobbet. Det kræver ærlig og konstruktiv feedback hver gang.
Mål 17: Partnerskaber for handling
Vi bruger vores erfaring til at gøre en forskel for mennesker uden for vores direkte rekrutteringsprocesser. Vi ved, at vi ikke kan løfte opgaven alene. Derfor holder vi oplæg på jobcentre for at vejlede jobsøgende, og vi støtter organisationer, der hjælper udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Vi har et særligt fokus på unge uden for arbejdsstyrken og donerer til organisationer, der støtter unge med autisme. På samme måde støtter vi initiativer, der hjælper krigsveteraner med at vende tilbage til et godt arbejdsliv.
