Om ATP

ATP er sat i verden for at sikre grundlæggende økonomisk tryghed i Danmark. ATP arbejder til gavnfor den enkelte og for samfundet og bidrager gennem ansvarlige investeringer og effektiv administration til det pensions- og velfærdssystem, som er et sikkerhedsnet under os alle. ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus og løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Din rolle som Specialist for Roller og Rettigheder

Dette er et job, hvor du kan gøre en forskel, og være med til at sætte nye standarder og være med til at drive området frem. Som en del af Drifts- & Projektrisiko indgår du i et team bestående af 12 dygtige kolleger. Der er tale om en gruppe fagnørder med forskellige baggrunde, der understøtter forretningen og IT med at sikre governance på områder som operationel risikostyring, compliance og kontroller på tværs af organisationen. Hovedopgaven for kandidaten er at udvikle governance for Roller og Rettigheder i tæt samarbejde med forretningen, og udvikle området endnu mere. I første omgang er fokus på udbetalingssystemer, hvor en række systemer er prioriteret i indeværende og næste år.

Området har topledelsens bevågenhed og opbakning, men vejen skal vises, og der er behov for dig, som går metodisk og sikkert til værks. For den rette kandidat vil det blive en stilling med masser af udfordringer, mulighed for at gøre en forskel. Strategien for systemerne skal fastlægges og udrulles i et tempo, som imødekommer virksomhedens modenhedsstadie og ambitionerne. Besvigelseskontroller og Roller og Rettigheder skal underbygge hinanden, og Roller og Rettigheder skal medtages i opstarten af processen, så ledelsen og den øvrige organisation forstår “hvorfor”, og hvad der kræves. For at modne organisation og få buy-in kræves det, at du mestrer forandringsledelse, herunder formidling og undervisning af organisationen. Du skal have lyst til at indgå i et tæt samarbejde med IT, Security, revision og de ordninger og ydelsesområder, ATP administrerer. Du skal sikre, at man er mere på forkant fremfor på bagkant.

Opsummeret vil din rolle indeholde at:

  • videreudvikle ATP’s rollekoncept og sikre organisatorisk forankring
  • undervise og sikre videndeling, når det drejer sig om rolleopsætning
  • kontrollere rollematricer og tildelte adgange
  • optimere kontrolprocesser
  • drive informationskampagner og sikre opmærksomhed til området

Om dig

Du har erfaring med Roller og Rettigheder eller funktionsadskillelse, har tidligere ageret bindeled mellem IT og forretningen og arbejdet med operationel risikostyring, compliance eller revision. Roller og Rettigheder kan være en del af din nuværende rolle, eller hele dit ansvarsområde, vigtigst er, at du har den erfaring, der skal til at løfte opgaven. Derudover er du stærk til at finde løsninger og analysere behovene sammen med forretningen, også hvis der er uenighed eller bølgerne skulle gå højt, så formår du at holde hovedet koldt og sikre den valgte retning. Det er ret afgørende, at du forstår, at modningsprocessen tager tid, og at du mestrer balancen mellem at lægge pres på at gennemføre mål, men også at gøre det med situationsfornemmelse og respekt for mennesker og forandringsprocesser. Du arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk med fokus på de væsentligste detaljer og evaluerer problemer løbende. Du har blik for at finde løsninger, der fungerer i praksis og er optaget af succesfuld implementering.

Derudover har du formentlig:

  • sat retningen, udviklet, modnet og implementeret governance på Roller og Rettigheder i et komplekst system som fx. SAP eller andet relevant system
  • arbejdet med forandringsledelse og stakeholder management i forhold til forretningen
  • lyst til at udvikle dig og brede din viden og erfaring ud i langt større skala og blive endnu mere specialiseret
  • gerne en kandidatgrad og relevante certificeringer indenfor agile, projektledelse mv.

Det tilbyder ATP

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, så har du 3000 kolleger, der er lige så fantastiske og forskellige som det samfund, vi arbejder for. Alle er på forkant med deres felt, har et hjerte, der banker for kunderne og har udvikling i blodet. I Danmarks største pensions-, investerings-, og udbetalingshus vil du opleve, hvor vanedannende det er, at arbejde sammen om at jagte høje afkast og konstante forbedringer for samfundet.

Din mulighed for at udvikle dit speciale og påtage dig en kompleks og udfordrende rolle, der vil give dig en masse god erfaring.

Dit arbejdssted bliver i Hillerød.

Sådan kommer du i spil til jobbet

Kontakt: Christian Rolin, mobil: +45 2216 2715. Synes du, at stillingsprofilen passer til dig, så send dit CV med en kort motivation for stillingen til Peoplement hurtigst muligt til rolin@peoplement.dk . Skriv ”Roller og Rettigheder” i emnefeltet.

Om Peoplement

Vi arbejder med executive search og rekruttering med henblik på at skabe velfungerende teams, der understøtter vores kunders forretningsmål og kandidaters udvikling.

Peoplement
Strandvejen 100
2900 Hellerup